Hvorfor kan jeg ikke finde en kæreste

Jeg har nu været single i 3,5 måned. Det har satme været en hård omgang og det har virkelig krævet alt for mange tårer, bekymringer, søvnløse nætter og lidt for meget rødvin i perioder. Jeg tror at jeg er igennem det værste nu, selvom jeg stadig har dage hvor jeg er helt nede med flaget og føler mig enormt ensom. Men jeg har fundet ud af, at jeg godt kan klare mig selv. Det krævede, sådan helt lav-praktisk, at jeg måtte ringe rundt 3-4 steder for at finde ud af, hvor det nu lige var at jeg havde internet udbyder. Sådan noget klarede min eks-kæreste nemlig. Jeg har nu fået styr på budget-konto, forsikringer (jeg har sågar fået mig en livsforsiking!) og jeg har købt min helt egen lejlighed som jeg skal bo i helt selv. Det er underligt og samtidig glæder jeg mig helt vildt!

Kærestesorg er noget mærkeligt noget og det er svært at tage at føle på. Der er ingen som kan se at du har kærestesorg, det hele foregår indeni. Der er ikke nogen som helt forstår dig, for de har ikke været en del af forholdet. Alle de interne jokes og indforståetheder i har haft sammen – de er væk. Alle drømme om fremtiden er væk, det er som om at alle de oplevelser i har haft sammen bliver for smertefulde at tænke på, så de bliver gemt langt væk. Jeg har ikke haft kærestesorg som “voksen” og det er da ikke blevet nemmere, skulle jeg lige hilse og sige. Det var sku’ nemmere at få sit hjerte knust om 16-årig end nu, hvor jeg er 27 somre.

Jeg har dog, igennem denne krise, fundet ud af, hvorfor jeg ikke skal have en kæreste:

• jeg har vækket mig selv flere gange, fordi jeg har snorket så højt,
• jeg er vågnet på en våd pude – jep jeg savler i søvne nu åbenbart,
• jeg er blevet ret glad for den frihed det har givet mig, jeg skal kun tænke på mig selv. Og ligeså angstprovokerende det kan være, ligeså fedt er det også!
• jeg kan sove i det samme nattøj i dagevis,
• jeg kan lege kærester med ham her,
• jeg kan tage hjemmefra klokken 7 om morgenen og først vende hjem sent om aftenene, uden at få dårlig samvittighed,
• jeg har fundet ud af, at jeg kan klare mig selv og at min lykke ikke behøver at hænge sammen med, om jeg er kærester med en eller ej. Og det er faktisk rart at erkende og mærke på egen krop.

Jeg er dog glad for, at jeg stadig kan ses med min ekskæreste, for ham kan jeg ikke helt undvære i mit liv. Det ville jeg ønske at alle ekskærester kunne, for vi har virkelig hjulpet hinanden meget igennem denne krise, som vi begge har befundet os i. Kan du være venner med din eks?

Som nogle af jer ved, gik Philip og jeg fra hinanden sidste år. Men nu har vi altså fundet sammen igen. Efter bruddet var vi stadig gode venner, og brugte meget tid sammen. Inden for de sidste par uger, har vi set hinanden mere som kærester, end bare venner. Holder det så denne gang? Ja, det vil jeg da mene.. Ej �� .. Philip og jeg har haft nogle gode snakke, men vi er også blevet klogere på hinanden, i den tid vi ikke har været sammen. Vi lære hinanden bedre at kende hele tiden, samtidig med, at nu har vi også prøvet at være hver for sit, og det føles bare ikke rigtigt. Jeg har taget mig selv i, at søge efter Philip.. Altså på den måde med at jeg hele tiden tænkte, jamen er du ligeså sjov som ham? Lige så omsorgsfuld som ham? Ligeså charmerende, og lige til? Men nej… Jeg skal ikke have en kopi, jeg vil have den ægte Philip May vare. Vi fandt ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden, og det simpelthen bare ikke kunne slutte..

Problemet sidst var, at Philip og jeg blev meget hurtige kærester, og havde måske forelsket os i det som vi lærte at kende i Mexico. Efter hjemkomsten havde vi det fantastisk og vi levede virkelig på det man kalder den lyserøde sky. Men så flyttede vi så sammen, og hold nu kæft hvor kom det altså på en prøve haha! Ikke fordi at det var det som gjorde at vi gik fra hinanden, men vi var jo op og ned af hinanden hele tiden. Udover det, så skulle vi fandme også altid have vidt forskellige holdninger til ting, og så havde vi bare to HELT forskellige levestile. Men det er jo fedt? Det er jo godt vi har forskellige holdninger til ting, men det var typisk noget vi kom op at diskutere omkring, fordi vi bare ikke kunne forstå hinanden.

Men nu er vi altså blevet bedre til at give hinanden plads. Vi har stadig vidt forskellige holdninger, men det er accepteret, og vi er blevet bedre til at sætte os ind i hinandens sted. Nu kender vi trods alt også hinanden MEGET bedre.

Og ja, i regnede den ud.. Vi var sammen i Ystad ��

I dag har vi været forbi Juicy News, så hvis du vil vide mere kan du trykke her

Du har besluttet dig: nu skal jagten på den eneste ene indledes, men hvor skal du starte med at lede? Her får du en guide til alle de gode steder.

Det eneste, du skal gøre, er at gå ud. Men hvorhen?

Halvdelen af alle personer med en kæreste har fundet vedkommende på deres skole/uddannelse eller på jobbet. Ganske nærliggende, når man nu går op og ned af hinanden i løbet af dagen. Desuden har man et fælles grundlag at gå ud fra.

Et gammelt råd siger: Man skal ikke stikke pennen i firmaets blækhus. Det klinger kækt, men holder ikke.
Meningen er ellers god nok: At blive kæreste med en kollega kan give vanskeligheder i form af sladder fra de andre, mens det står på, og knas i dagligdagen sidenhen, hvis det går i stykker.

Men hvorfor dvæle ved problemer, der måske aldrig dukker op?
Du har et godt udgangspunkt for at finde en kæreste på arbejdspladsen, og lykkes det, så har du vedkommende tæt på dig hver dag.

Her er to umiddelbare fordele, hvad enten du går til junior-badminton eller senior-svømning:

1. Du har en fornuftig chance for at finde en kæreste, der har grundformen i orden.

2. Der er i sportsklubben ofte en mere afslappet stemning sammenlignet med skole/arbejde. Her er man som udgangspunkt mere af frivillighed og lyst snarere end af pligt.

Der er ingen gode kæreste-emner på skolen eller “Jeg er for længst færdig med en uddannelse”. Jamen, så find en ny skole.

Hvis du er kvinde, og fx gerne vil have en handyman-type, så nap et aftenskole-hold for mekanikere eller gør-det-selvere.
Kønsrollerne holder stadig: Klar overvægt af mænd.

Er du mand, og ønsker emne-kredsen udvidet, så sats på psykologi eller kend-dig-selv kurser. Kvinder fokuserer nemlig i højere grad end mænd på selvudvikling.

Fælles for psykologi og mekanik: Glipper det med kæresten, så får du en sidegevinst i form af brugbar viden.

Kor-sang? Masser af kvinder her. Fodbold altså at se det live byder på masser af mænd, der imidlertid er svære at få kontakt med, hvis kampen er spændende.
Dans er et hit, uanset om du er mand eller kvinde.

Tip:
Lad din personlige interesser styre vejen og have kæreste-kiggeriet med som passager. Hvis ikke du synes, at fx syning eller den-lille-snedker er spændende, så bliver det let en krampagtig pligt at gå i skole.

Men er du fx glad for at lave mad, så er gastromi-kurser i dobbelt forstand guf. Her er både mænd og kvinder, og I har noget til fælles. Dermed er indfaldsvinklen til en god snak givet på forhånd, og du kan ubesværet afsøge feltet.

Et højskoleophold forener i særlig grad det lystbetonede med det fornøjelige: Døgnet rundt er du sammen med personer, der deler dine interesser. Her tænkes ikke kun på ønsket om ny viden flertallet af højskole-elever er singler.